Giv den perfekte gave

kay-bojesen-abeKay Bojesens træfigurer er efterhånden en klassiker i de fleste danske hjem, og udover at være en favorit på ønskelisten til jul er det også populært, at figurerne foræres til store fejringer såsom bryllupper og jubilæer, hvor man aldrig går galt i byen med en figur fra Bojesen.

Guderne skal vide, at det ikke altid er nemt at finde den perfekte gave. Det problem vil vi gerne hjælpe dig med.

Vi har derfor samlet tre anledninger, hvor træfigurer fra Kay Bojesen er den oplagte gave. Og så kommer vi endda med tips til, hvilke figurer, der passer til hvad!

1. Bryllup

Hvad giver man lige brudeparret? Man vil jo gerne give dem noget, der kan skyde deres fremtidige liv godt afsted, for det er jo så yndigt at følges ad. Men hvordan giver man dem noget, som de vil sætte pris på og være glade for i mange år frem?

Til bryllupsgave er særligt Kay Bojesens gardere et populært valg, mens også turtelduerne eller de malede sangfugle synes oplagte til netop en bryllupsgave, der skaber et smukt minde om en ganske særlig dag.

2. Konfirmation og Studentergave

Om det er en markering af overgangen fra barn til voksen, eller om det er for at fejre, at studenten har klaret sig flot igennem tre års uddannelse, så er det oplagt at forære et stykke design, der i mange år frem kan symbolisere en helt særlig begivenhed.

Til studenten er det oplagt at give en figur som aben, elefanten eller sangfuglen – selvfølgelig med en hue i den rette farve. Til konfirmanden er det oplagt at vælge et tidløst design i nogle af de neutrale træfarver, da figuren skal følge personen i mange år frem.

3. Barnedåb

Til barnedåben kan man vælge nogle af de mere nuttede figurer såsom bjørnen, ranglen eller den lille elefant, mens også måge-uroen er et populært valg, fordi det er gaven, der bliver ved med at give – den kan nemlig nydes af både børn og voksne.

Nytårsskyts – historien bag krudtet

fyreksHimlen lyses op i alle regnbuens farver, når vi skyder nytåret ind – det gælder over det meste af verden. Det er en måde at fejre, at kalenderåret viger pladsen for et nyt.

Men hvordan blev det overhovedet muligt at få en raket til at flyve i vejret og eksplodere i festlige farver hen over nattehimlen? Det ligger der et brag af en historie bag. Faktisk er fyrværkeri en ældgammel opfindelse, som stammer tilbage fra 900-tallet. Og hele humlen bag er krudt – en kinesisk opfindelse, som i dag bruges på helt samme måde som dengang. Hurtigt indså kineserne, hvordan krudtet kunne bruges til at fremstille fyrværkeri og raketter til kanoner og våben.

En knaldgod hemmelighed

Længe var det kun kineserne, der vidste, hvordan krudtet skulle fremstilles – og kortene holdt de tæt ind til kroppen. Dog fik europæerne nys om den hemmelige opskrift i det 13. århundrede, og hurtigt blev en produktion sat ind. Det gjaldt også i Danmark. Her blev krudtet fremstillet med et mål om at forsvare riget. Senere blev det til raketter, som i gamle dage kun var kongen forundt at nyde.

Hvordan fremstilles krudt?

Ifølge historien blev krudtet faktisk fremstillet ved et (u)held, da en kinesisk kok arbejdede i et feltkøkken. Her blandede kokken ved et tilfælde svovl, trækul og saltpeter sammen – alle ingredienser, som var almindelige i køkkenet på den tid. Og det er altså den enkle opskrift på krudt.

Alle kemiens farver

Men hvor kommer de flotte farver i nytårsraketterne så fra? Det kommer hverken fra svovl, trækul eller saltpeter. I stedet lyses himlen op af et væld af farver, som kemien står bag. Det er metalsalte, der giver fyrværkeriet et kulørt knald.

Den røde farve kommer fra grundstoffet strontium, den gule fra natrium, mens den blå stammer fra en slags kobbergas, som er den sværeste at få frem på nytårshimlen.

Gør hverdagen nemmere med hjemmepleje

Hjemmepleje er personlig pleje, som man ikke selv kan klare i hverdagen. Der findes også hjemmehjælp, som er en hjælp til praktiske gøremål i hjemmet. Hvis du selv mener, at du har behov for hjemmepleje eller -hjælp, skal du kontakte den kommune, du bor i og ansøge om det.

Det er nemlig op til kommunen at afgøre, om du har ret til at modtage hjemmepleje.
Hvem kan modtage hjemmepleje?
Det er typisk den ældre del af befolkningen, der benytter sig af hjemmepleje eller -hjælp til praktiske opgaver i hverdagen, som de ikke selv kan holde til at udføre.

En statistisk fra 2015 viser, at omkring 125.000 borgere over 65 år fik hjemmehjælp i år 2015 ifølge Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside. Så hvis du frygter eller forestiller dig, at du er den eneste, der har behov for det, tager du fejl.

Også mange mennesker med handicap, eller borgere som har været syge i en længere periode, søger om hjemmehjælp.

Former for hjemmehjælp
Hjemmehjælp dækker over flere former for hjælp. Disse kan være praktisk hjælp, en madordning eller personlig pleje. Sidstnævnte kan være at få hjælp til at komme i bad eller hjælp til at spise.

En madordning, der også betegnes madservice, er en ordning, hvor der laves mad uden for hjemmet. Enten kan borgeren få maden leveret til døren eller spise den på et lokalt ældrecenter, hvis vedkommende er tilknyttet dette.

Hjælp til praktiske opgaver indbefatter eksempelvis rengøring og indkøb.

Der findes altså flere typer af hjælp, som du kan søge om. Det kan være, at du har behov for flere former for hjælp, men det kan også være, at du kan nøjes med en af typerne.

Sådan søger du om hjælp
Når du beslutter dig for at søge hjælp til hjemmepleje eller -hjælp, så skal du som nævnt kontakte kommunen. Når din ansøgningen er sendt afsted, er det op til kommunen at afgøre, om din situation berettiger dig til at få hjælp eller ej.

Måske kræver du kun lidt hjælp til nogle få gøremål, men det kan også ændre sig over tid, så du får brug for mere eller mindre hjælp senere, hvorfor hjælpen jævnligt skal tilpasses din situation.

Det er ikke kommunens pligt at udstede et bestemt antal timer hjemmehjælp. Den individuelle sag tages op og besluttes af bestyrelsen i den pågældende kommune. Afgørelsen udformes på skriftlig vis og inkluderer en klagevejledning.

Leverandører af hjemmehjælp er op til dig
Hvad enten du har behov for hjemmehjælp eller hjemmepleje, har du indflydelse på valget af en godkendt leverandør, der skal udføre hjælpen for dig. Det er kommunens opgave at informere dig om, hvilke leverandører du har som valgmuligheder. Når du har fundet den leverandør, du ønsker, skal du søge om denne ved kommunen.

Det kan ske, at kommunen ikke har ressourcer til at give den hjælp, du har brug for. I sådanne tilfælde kan du ansætte en privat udbyder af hjemmepleje, hvor kommunen giver et tilskud til denne. Hvis timetallet er mere end 20 timer per uge, hvor du modtager hjælp, kan du få tilskud. For at få den hjælp skal du have en vedvarende nedsat funktionsevne.