Nytårsskyts – historien bag krudtet

fyreksHimlen lyses op i alle regnbuens farver, når vi skyder nytåret ind – det gælder over det meste af verden. Det er en måde at fejre, at kalenderåret viger pladsen for et nyt.

Men hvordan blev det overhovedet muligt at få en raket til at flyve i vejret og eksplodere i festlige farver hen over nattehimlen? Det ligger der et brag af en historie bag. Faktisk er fyrværkeri en ældgammel opfindelse, som stammer tilbage fra 900-tallet. Og hele humlen bag er krudt – en kinesisk opfindelse, som i dag bruges på helt samme måde som dengang. Hurtigt indså kineserne, hvordan krudtet kunne bruges til at fremstille fyrværkeri og raketter til kanoner og våben.

En knaldgod hemmelighed

Længe var det kun kineserne, der vidste, hvordan krudtet skulle fremstilles – og kortene holdt de tæt ind til kroppen. Dog fik europæerne nys om den hemmelige opskrift i det 13. århundrede, og hurtigt blev en produktion sat ind. Det gjaldt også i Danmark. Her blev krudtet fremstillet med et mål om at forsvare riget. Senere blev det til raketter, som i gamle dage kun var kongen forundt at nyde.

Hvordan fremstilles krudt?

Ifølge historien blev krudtet faktisk fremstillet ved et (u)held, da en kinesisk kok arbejdede i et feltkøkken. Her blandede kokken ved et tilfælde svovl, trækul og saltpeter sammen – alle ingredienser, som var almindelige i køkkenet på den tid. Og det er altså den enkle opskrift på krudt.

Alle kemiens farver

Men hvor kommer de flotte farver i nytårsraketterne så fra? Det kommer hverken fra svovl, trækul eller saltpeter. I stedet lyses himlen op af et væld af farver, som kemien står bag. Det er metalsalte, der giver fyrværkeriet et kulørt knald.

Den røde farve kommer fra grundstoffet strontium, den gule fra natrium, mens den blå stammer fra en slags kobbergas, som er den sværeste at få frem på nytårshimlen.